Blæsten - Sange fra havet

Blæsten - Sange fra havet

Blæsten - Sange fra havet

Søndag 24. november 2024, kl. 15:00 - 16:30
Udlejre Kirke, Ørnebjergvej 7, 3650 Ølstykke

"Blæsten" er en hyldest til det vejrbidte liv ved kysten. Det er sange om vovemod, kærlighed og druknedød – om fiskeriet, den storslåede natur og troen på det der er større end én selv.
Fire musikere vækker historier til live i sang og fortællinger.

Sangene er baseret på glemte digte af Erik Bertelsen, (1898-1969) Harboøre-forfatteren som skrev "Blæsten går frisk over Limfjordens vande", og en række romaner om livet i de fattige fiskersamfund på den jyske vestkyst.
Under koncerten vil der være oplæsning fra Bertelsens hovedværk, Harboørfolk.
Sangskriver Niels Ørts Ottosen fandt digtene i et antikvariat i 2020 og begyndte at skrive musikken og samle musikerne til projektet. Siden har fortællekoncerten turneret vidt og bredt. 

Gruppen udgav sit debutalbum i oktober 2023 og modtog fine anmeldelser.

Gruppen består af:
Marte Schau: vokal
Niels Ørts Ottosen: vokal, guitar, harmonika
Marika Thinggaard: klarinetter, kor
Mads Beldring: trommer, banjo, kor

Lyt til Blæsten her: www.blæsten.dk/videos

Der er fri adgang til koncerten, og der vil blive serveret et lille glas efterfølgende.

Du vil måske også kunne lide...

Ølstykke sogn

Kirkepladsen 2

oelstykke.sogn@km.dk

4717 8163