Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Fernisering

Dato
Søndag d. 4. juni 2023, kl. 12:30
Sted
Udlejre Kirke, Ørnebjergvej 7, 3650 Ølstykke
Medvirkende
Ølstykke Fotoklub

Hvor mange gange skal man gentage en begivenhed, før det bliver til en tradition? Ølstykke Fotoklub har udstillet så mange gange i Udlejre Kirke, at vi godt tør kalde det en tradition.

Rummene og væggene rundt om selve kirkerummet er meget velegnede til ophængning af billeder i alle afskygninger: malerier, tegninger, grafik og nu igen fotografier. I Ølstykke Fotoklub har vi glædet os meget til denne begivenhed og er menighedsrådet meget taknemlig for invitationen til at udstille.

Ølstykke Fotoklub er en meget gammel klub, men vi benytter os naturligvis af de nyeste digitale værktøjer til billedfremstilling; lige fra det helt professionelle udstyr til den mobiltelefon, vi alle har i lommen.

Nærværende udstilling afspejler også alsidigheden i interesseområder og motivvalg. Nogle finder interessen og roen ved at sidde i skovkanten og vente på, at en bestemt fugl kommer forbi, andre mærker bedre livet blandt andre mennesker på gaden og finder motivet der, eller finder det interessante billede ved en sportskamp?  ”Næ, jeg vil hellere fotografere noget abstrakt”, kan man høre andre sige.

Selv om Ølstykke Fotoklub ved lejlighed har udstillinger med et bestemt tema, så passer alsidigheden i motivvalg i denne udstilling godt til kirkens og livets mangfoldighed.