Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag

Højskoledagen 2023

Datoen er den 11. marts.

Tema: Humor

Dagens program:

Kl. 9.00: Vi mødes til kort andagt i Ølstykke Kirke. Herefter går vi over i Sognecentret til fællessang, kaffe og croissant. 

Kl. 10.00: Roald Als fortæller om sine mange år som håndtegner, krydret med små anekdoter. Der vil helt sikkert blive grinet en del i selskab med en af Danmarks mest kendte tegnere. Roald Als er mest kendt for sine satiriske avistegninger, hvor han med en nøjagtig streg udfolder sine anti-hvad-som-helst holdninger. Men Roald Als har faktisk også skrevet kogebogen “Kvinderne ud af køkkenet” med andenudgaven “Kvinderne ud af køkkenet 20 kg efter”. Sammen med vinhandler Carlo Merolli udgav han bogen “ Vin og vrøvl”, hvor Roald Als skrev om vinen og vinhandleren skrev vrøvlet!

Kl. 12: Frokost og fællessang. 

Kl. 13.00: Vi får besøg af journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen, for nu skal vi høre om “ Dansk humor gennem tiderne”. Vi tager hele turen fra Osvald Helmuth og Victor Borge frem til nutidens stand-up- komik gennem fænomener som Søs og Kirsten, Ørkenens Sønner og satireprogrammer i TV og meget mere. Vi skal se og høre en masse både sjældne og velkendte eksempler i form af klip og røverhistorier. Det bliver sjovt! Jacob Wendt Jensen er uddannet journalist og bachelor i Film og Mediekundskab. Han er forfatter til den store coffee-table bog om Matador samt til biografier om bla. Lise Nørgaard, Victor Borge, Ove Sprogøe og Poul Bundgaard.  

Kl.14.50: Fællessang og tak for i dag. 

Pris: 250 kr.

Tilmelding nødvendig af hensyn til bespisningen, senest den 7. marts 23 via formularen her på hjemmesiden eller ved henvendelse til kirkekontoret.

Højskoledag

Der er ingen begivenheder.