Sorggruppe for børn

SAMMEN OM SORGEN
Sorggruppe for børn er et tilbud til børn der har mistet et nært familiemedlem, eller børn i nær relation til en uhelbredelig syg.

Selvom det er flere år siden barnet har mistet er han/hun stadig velkommen i sorggruppen.
I gruppen snakker vi om det børnene har været igennem og det som fylder lige nu, og vi bager kager, går tur eller laver noget kreativt.

Vi er sammen i det svære og der er plads til både at græde og grine.

I Sorggruppen møder barnet andre i samme situation og fællesskabet kan være med til at mindske følelser som ensomhed og anderledeshed.


DET PRAKTISKE:
Vi anbefaler at barnet er fyldt 9 år.
Gruppen starter op når der er nok børn. Vi mødes en eftermiddage hver anden uge i Ølstykke sognecenter og ugedagen aftales i samarbejde med deltagerne.
Inden start mødes vi til en samtale hvor I kan høre mere og finde ud af om tilbuddet er noget for jeres barn.

Præst Charlotte og kirke- og kulturmedabejder Nina, er de voksne som leder sorggruppen.


Ved interesse kontakt:
Charlotte Ustrup Sognepræst
51 63 16 63
chtu@km.dk


Nina Mølgaard
Kirke- og kulturmedarbejder 23 62 00 66
nim@km.dk