15/04/2026 0 Kommentarer
Fernisering 🎨 | Susan Krane Müller 🕊️ "Jeg rejser i mine malerier"
Fernisering | Susan Krane Müller ️ "Jeg rejser i mine malerier"

Galleriet i Udlejre Kirke inviterer til fernisering på en ny udstilling med kunstneren Susan Krane Müller.
Susan Krane Müller har boet i Ølstykke siden 1975 og har gennem mange år arbejdet med sit kunstneriske udtryk.
“Min malerejse startede i Jacobs kirken i Roskilde, hvor temaet var maling af kristne ikoner på den originale måde.”
Siden har hendes kunst udviklet sig i nye retninger, men stadig med en stærk forankring i materialet og processen
Hun arbejder især med akrylmaling og med det historiske medium æg-tempera, der giver stærke og klare farver.

Fra renæssancen til Udlejre
Ægtempera har været brugt både i oldtidens Egypten og især ved ikonmalerier fra middelalderen og op til den tidlige renæssance. Blandt andet har Michelangelo eksperimenteret med mediet.
Det er en Forgænger til oliemalings-teknik, hvor man blander rene farvepigmenter, vand og æggeblomme som bindemiddel for at skabe en meget holdbar og naturtro maling.
Når man ser Susans malerier, kan man derfor virkeligt mærke de særlige teknikker, der giver dybde, stoflighed og en helt unik glød til hendes stærke og glade farvepallette.
Kunsteriske rejser
For Susan er kunsten også en måde at bevæge sig i livet på.
Med et glimt i øjet henviser hun til H.C. Andersen:
“At rejse er at leve.”
Og netop rejsen er central i hendes værker:
“Jeg rejser i mine malerier.”
“Det er med stor glæde igen at udstille i Udlejre Kirke,” fortæller hun.

Vin, snacks og kunst
Vi fejrer ferniseringen med et glas vin og lidt snacks, og alle er hjerteligt velkomne!
Det er helt gratis og kræver ingen tilmelding.
Gå på opdagelse i Susans kunst på facebook
Vi glæder os til at se dig!
Kommentarer