Sang for hele familien
Hvad er Familiekor?
Familiekor er koret, hvor børn og voksne - forældre, bedsteforældre, onkler og tanter og alle de andre - kan synge sammen og have det sjovt med musikken.
Koret er for alle børn fra 5 år og op i følgeskab med en voksen.
Vi synger smukke og sjove sange, med lige præcis de stemmer vi har.
Vi varmer stemmen op på forskellige måder, og forsøger at lege musikken ind mest muligt, mens vi henad vejen lærer om toner, stemmer og rytmer.
Vi synger primært danske sange af rytmisk karakter, og skal også arbejde med kanons og to-stemmighed, hvis lejligheden byder sig.
Korleder Marika Thinggaard har ærmerne fulde af sjove og skønne sange og musikalske løjer til jer alle!
Kom som I er!
Familiekoret er for alle slags børnefamilier - også jer, der ikke plejer at komme i kirke om søndagen!
Det er ikke et krav at man kan læse for at deltage.
Der er ingen optagelsesprøve og I behøver heller ikke vide noget om musik eller have erfaring med at synge. Det eneste I skal have med er godt humør og lyst til at synge og hygge med musik sammen med andre familier.
Det er helt gratis at deltage i Familiekoret.
Mindre søskende?
Hvis de ikke helt er gamle nok til at synge med i koret, er de velkomne til at lege i legehjørnet mens Familiekoret synger.
Vi mødes 9 gange i foråret - Se datoer
Kor-stunderne varer kun 45 minutter, så alle kan holde koncentrationen uden at blive for trætte. Det er også muligt at medvirke med koret til to gudstjenester i foråret: Spaghettigudstjeneste i Ølstykke kirke den 11. marts og til Familievenlig Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag på Herrens Mark.
Friluftsgudstjenesten er også afslutning på forårs-forløbet for Familiekoret.
Det er ikke et krav at man deltager til de to gudstjenester, men det ville være hyggeligt, hvis I vil være med!
Det er gratis at deltage, men tilmeld jer i dag - der er begrænsede antal pladser!
Marts | 3 gange
Familiekor øver
Mandag den 2. marts
Mandag den 9. marts
Mandag den 16. marts
kl. 15.45-16.30
Ølstykke Sognecenter
Spaghettigudstjeneste
Medvirken og hygge
Onsdag den 11. marts
kl. 17.00-19.00
Ølstykke Kirke
Det er ikke obligatorisk at deltage, men hyggeligt hvis I kan være med!
April | 3 gange
Familiekor øver
Mandag den 3. April
Mandag den 20. April
Mandag den 27. April
kl. 15.45-16.30
Ølstykke Sognecenter
Maj | 3 gange
Familiekor øver
Mandag den 4. maj
Mandag den 11. maj
Lørdag den 23. maj kl 11 med frokosthygge!
kl. 15.45-16.30
Ølstykke Sognecenter
Familievenlig Friluftsgudstjeneste
Medvirken og hygge
Mandag den 25. maj
kl. 11.00-12.30
Herrens Mark (Bag Egedal st.)
Det er ikke obligatorisk at deltage, men hyggeligt hvis I kan være med!
Hej med jer!
Jeg hedder Marika og jeg er uddannet musikpædagog og arbejder som kirke- og kulturmedarbejder her i Ølstykke Sogn.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde jer og lave en masse musikalsk sjov med jer! Måske har jeg set nogle af jer før til Babysalmesang eller til Musikalsk Legestue?
Uanset om I plejer at komme i kirken eller om det er jeres første besøg, er I hjerteligt velkomne i Familiekoret!
Hvis I har nogle spørgsmål til koret, så må I altid skrive til mig!
Kærlig hilsen Marika